Procesoptimering i produktionsvirksomheder – fra problemer til målbare forbedringer
Hasteordrer, omplanlægning, kvalitetsproblemer og presset kapacitet er sjældent isolerede problemer.
Ofte hænger årsagerne sammen med måden, virksomheden planlægger, prioriterer, samarbejder og gennemfører arbejdet på.
Jeg hjælper små og mellemstore virksomheder med at finde de bagvedliggende årsager og gennemføre forbedringer, der skaber mere stabile processer, bedre udnyttelse af ressourcerne og en mindre personafhængig drift.
Procesoptimering handler ikke om at indføre Lean eller andre værktøjer for værktøjernes skyld. Det handler om at løse de rigtige problemer og skabe forbedringer, der holder i praksis.
Oplever du tilsvarende udfordringer i din virksomhed?
Så tager jeg gerne en indledende snak om dine udfordringer, og hvordan vi kan gribe dem an.
Du finder mine kontaktoplysninger nederst på siden.
Hvornår giver procesoptimering mening?
De fleste virksomheder har processer, der fungerer. Men over tid kan der opstå uhensigtsmæssige arbejdsgange, ekstra kontroller, smutveje og afhængighed af enkelte medarbejdere.
Det kan blandt andet vise sig ved:
- Hasteordrer og hyppige ændringer i produktionsplanen
- Ventetid, flaskehalse og unødvendige omstillinger
- Kvalitetsproblemer, fejl og omarbejde
- Kapacitetsproblemer, selv om maskiner og medarbejdere virker fuldt beskæftigede
- Uklare ansvarsområder og beslutningsveje
- Manglende sammenhæng mellem salg, indkøb, planlægning og produktion
- Viden og arbejdsgange, der er afhængige af enkelte nøglepersoner
Fælles for problemerne er, at de ofte koster mere end det, der umiddelbart kan aflæses i regnskabet.
Overarbejde, ekstra lager, tabt kapacitet og tid brugt på brandslukning kan hver især virke som mindre problemer. Tilsammen kan de have stor betydning for virksomhedens indtjening.
Procesoptimering begynder med at forstå problemet
En flaskehals i produktionen behøver ikke at skyldes manglende produktionskapacitet.
Problemet kan eksempelvis opstå, fordi salget lover leveringstider, som produktionen har svært ved at overholde, fordi materialerne kommer for sent, eller fordi produktionsplanen ændres for ofte.
Derfor ser jeg ikke kun på den del af processen, hvor problemet bliver synligt.
Jeg ser på sammenhængen mellem virksomhedens processer, mennesker, ressourcer og beslutninger.
Målet er at finde de årsager, der skaber problemerne, frem for blot at behandle symptomerne.
Den bedste investering kan nogle gange være den maskine, du ikke køber – læs mere her.
Hvis virksomheden kan frigøre kapacitet gennem bedre planlægning og arbejdsgange, kan det være mere værdifuldt end at investere i yderligere produktionsudstyr.
Men det kræver, at mulighederne bliver undersøgt og vurderet på et ordentligt grundlag.
Hvad kan din virksomhed opnå med procesoptimering?
En målrettet indsats kan blandt andet bidrage til:
- Bedre leveringsevne: Mere realistisk planlægning og færre unødige afbrydelser
- Højere kapacitet: Bedre udnyttelse af eksisterende maskiner, medarbejdere og ressourcer
- Lavere omkostninger: Mindre spild, færre fejl og mindre omarbejde
- Mere stabil kvalitet: Tydelige processer og mere ensartede resultater
- Mindre personafhængighed: Viden og arbejdsgange, der ikke kun findes hos enkelte medarbejdere
- Bedre arbejdsmiljø: Færre frustrationer, tydeligere ansvar og mindre unødigt arbejdspres
- Bedre beslutninger: Mere pålidelige data og et fælles billede af virksomhedens drift
Gevinsterne afhænger af virksomhedens udgangspunkt og de problemer, der skal løses.
Derfor bør en større indsats også vurderes ud fra dens forventede økonomiske effekt, omkostninger og usikkerheder.
Det er ikke nok, at en løsning ser god ud på papiret. Den skal også give mening for virksomheden.
Hvordan arbejder jeg med procesoptimering?
Jeg tager udgangspunkt i virksomhedens konkrete situation frem for en på forhånd fastlagt metode.
Et typisk forløb består af fem trin.
1. Vi finder det reelle problem
Vi starter med at afklare, hvad der ikke fungerer tilfredsstillende, og hvilken betydning det har for virksomheden.
Det er ikke altid det mest synlige eller mest højlydte problem, der er det vigtigste at løse.
2. Vi skaber overblik over processerne
Jeg gennemgår de relevante processer sammen med ledelsen og medarbejderne.
Vi ser blandt andet på arbejdsgange, ansvar, kapacitet, planlægning, kvalitet og de data, der er til rådighed.
Formålet er at skabe et fælles billede af, hvor problemerne opstår, og hvad der ligger bag.
3. Vi vurderer mulighederne og økonomien
Når årsagerne er afdækket, vurderer vi mulige løsninger og deres forventede effekt.
Her indgår både økonomi, ressourcer, risici og virksomhedens muligheder for at gennemføre ændringerne.
En løsning er ikke nødvendigvis en god investering, blot fordi den kan gennemføres. Den skal også skabe tilstrækkelig værdi i forhold til omkostningerne og den risiko, virksomheden påtager sig.
4. Vi gennemfører forbedringerne
Jeg hjælper med at omsætte de valgte løsninger til ændringer i den daglige drift.
Det kan eksempelvis handle om nye arbejdsgange, ændret planlægning, tydeligere ansvar, bedre opfølgning eller mere hensigtsmæssig udnyttelse af kapaciteten.
Medarbejdernes erfaringer og viden er en vigtig del af arbejdet.
5. Vi følger op og fastholder resultaterne
Forbedringer skaber først varig værdi, når de fungerer i hverdagen.
Derfor følger vi op på resultaterne og justerer, hvor det er nødvendigt.
For mig er opgaven ikke afsluttet, blot fordi en ny proces er beskrevet. Den skal også fungere i praksis.
Hvilke metoder bruger jeg til procesoptimering?
Procesoptimering er ikke én bestemt metode.
Jeg vælger værktøjer efter problemets karakter og virksomhedens behov.
Min værktøjskasse bygger blandt andet på:
- Lean: Forbedring af flow, arbejdsgange og ressourceudnyttelse
- Six Sigma: Systematisk analyse af variation, fejl og deres årsager
- Forandringsledelse: Inddragelse af mennesker og implementering af ændringer
- Projektledelse: Planlægning og styring af større forbedringsforløb
- Proces- og kapacitetsplanlægning: Sammenhæng mellem efterspørgsel, ressourcer og leverancer
Jeg har mere end 20 års erfaring med procesoptimering og ledelse fra blandt andet produktionsvirksomheder, hvor jeg har arbejdet som specialist, projektleder, mellemleder og funktionsdirektør.
Jeg er Lean Master, certificeret Six Sigma Black Belt, uddannet coach og international facilitator samt HD i Supply Chain Management.
Det giver mig mulighed for at kombinere forbedringer af processerne med forståelsen for virksomhedens økonomi, ledelse og medarbejdere.
Fra procesoptimering til Robust Produktion
Nogle problemer kan løses gennem en afgrænset indsats.
Andre kræver, at virksomheden arbejder mere sammenhængende med planlægning, kapacitet, processer, ledelse og opfølgning.
Her kan Robust Produktion være relevant.
Robust Produktion er et længerevarende udviklingsforløb, hvor jeg hjælper med at skabe sammenhæng mellem virksomhedens daglige drift og de mål, ledelsen ønsker at nå.
Formålet er at skabe en mere stabil, effektiv og mindre sårbar virksomhed – også når vilkårene ændrer sig.
Har du brug for en konsulent til procesoptimering?
Du behøver ikke at have problemet defineret eller løsningen klar, før du kontakter mig. Det er tilstrækkeligt, at du oplever et problem, har en udfordring eller ønsker at forbedre virksomhedens drift. Vi starter med en samtale om situationen, og hvad der eventuelt skal til for at komme videre. Jeg hjælper både med afgrænsede forbedringsopgaver og længerevarende udviklingsforløb.
Kontakt mig, hvis du vil drøfte mulighederne for procesoptimering i din virksomhed









