Spring til indhold
Forstå iso-standarderne

Forstå ISO-standarderne

Den praktiske forskel på ISO 9001, ISO 14001, ISO 45001 og ISO 45003

Når virksomheder begynder at arbejde med ISO, opstår de samme spørgsmål næsten altid.

  • Hvad er forskellen på ISO 9001 og ISO 14001?
  • Hvornår er ISO 45001 relevant?
  • Hvad er ISO 45003?
  • Skal vi implementere alle standarderne?
  • Skal de implementeres hver for sig eller samlet?

Svaret er heldigvis enkelt.

ISO 9001, ISO 14001, ISO 45001 og ISO 45003 bygger på den samme struktur og kan integreres i ét ledelsessystem. Valget bør tage udgangspunkt i virksomhedens behov og fokusområder.

Hvad er ISO?

ISO (International Organization for Standardization) er en uafhængig international organisation, der udvikler standarder, som anvendes af virksomheder og organisationer over hele verden.

Når virksomheder taler om ISO, handler det ofte om ledelsesstandarder. Et ledelsessystem beskriver, hvordan en virksomhed arbejder systematisk med for eksempel kvalitet, miljø, arbejdsmiljø, fødevaresikkerhed eller beredskab.

Standarderne fortæller ikke, hvordan virksomheden skal drives. De beskriver de rammer, der hjælper virksomheden med at skabe ensartede resultater og løbende forbedringer.

De mest anvendte ISO-ledelsesstandarder omfatter blandt andet ISO 9001 (kvalitet), ISO 14001 (miljø), ISO 45001 (arbejdsmiljø), ISO 45003 (psykisk arbejdsmiljø), ISO 22000 (fødevaresikkerhed) og ISO 22301 (beredskab og forretningskontinuitet). Alle bygger på de samme grundlæggende ledelsesprincipper og kan integreres i ét samlet ledelsessystem.

Læs mere her

ISO 9001 – kvalitetsledelse

ISO 9001 er den internationale standard for kvalitetsledelse.

Standarden hjælper virksomheder med at:

  • Skabe stabile processer
  • Reducere fejl og reklamationer
  • Øge kundetilfredsheden
  • Tydeliggøre roller og ansvar
  • Arbejde systematisk med løbende forbedringer

Hvis udfordringen er kvalitet eller ustabile processer, er ISO 9001 ofte det naturlige udgangspunkt.

ISO 14001 – miljøledelse

ISO 14001 er den internationale standard for miljøledelse.

Standarden hjælper virksomheder med at arbejde systematisk med:

  • Miljøpåvirkning
  • Energi- og ressourceforbrug
  • Affald
  • Kemikalier
  • Miljømål
  • Overholdelse af miljølovgivning

Målet er at skabe en mere struktureret og dokumenteret miljøindsats.

ISO 45001 – arbejdsmiljøledelse

ISO 45001 er den internationale standard for arbejdsmiljøledelse.

Standarden hjælper virksomheder med at forebygge arbejdsulykker og skabe et sikkert arbejdsmiljø gennem systematisk ledelse.

Den omfatter blandt andet:

  • Risikovurderinger
  • Sikkerhed
  • Instruktion
  • Medarbejderinddragelse
  • Opfølgning
  • Løbende forbedringer

ISO 45003 – psykisk arbejdsmiljø

ISO 45003 kan ikke certificeres selvstændigt, men bruges som vejledning sammen med ISO 45001 og hjælper virksomheder med at arbejde systematisk med blandt andet:

  • Arbejdspres
  • Samarbejde
  • Trivsel
  • Konflikter
  • Rollefordeling
  • Organisatoriske forandringer

ISO 45003 gør det lettere at arbejde struktureret med det psykiske arbejdsmiljø.

Hvad er forskellen?

ISO-standardFokus
ISO 9001Kvalitetsledelse
ISO 14001Miljøledelse
ISO 45001Arbejdsmiljøledelse
ISO 45003Psykisk arbejdsmiljø

Alle fire standarder bygger på de samme ledelsesprincipper.

Virksomheden skal blandt andet arbejde med:

  • ledelse
  • mål
  • risici og muligheder
  • processer
  • kompetencer
  • evaluering
  • løbende forbedringer

Det gør det muligt at samle dem i ét integreret ledelsessystem.

Ét integreret ledelsessystem

En virksomhed har én ledelse. Derfor giver det sjældent mening at opbygge flere forskellige ledelsessystemer.

Et integreret ledelsessystem samler kvalitet, miljø og arbejdsmiljø i én fælles struktur. Det reducerer dobbeltarbejde og gør systemet lettere at vedligeholde.

ISO-ledelsesstandarder med samme High Level Structure (HLS)

High Level Structure (HLS) er den fælles struktur, som ISO anvender i moderne ledelsesstandarder. Formålet er at gøre det lettere at integrere flere standarder i ét samlet ledelsessystem.

Jeg arbejder med disse standarder:

ISO-standardFokus
ISO 9001Kvalitetsledelse
ISO 14001Miljøledelse
ISO 45001Arbejdsmiljøledelse
ISO 45003Psykisk arbejdsmiljø
ISO 22000Fødevaresikkerhed

Mange virksomheder i fødevarebranchen vælger efterfølgende at blive certificeret efter FSSC 22000, som bygger på ISO 22000.
ISO 22301Beredskab og forretningskontinuitet

Den fælles struktur gør det lettere at udvikle ét ledelsessystem i stedet for flere uafhængige systemer.

Er ISO-certificering et krav?

Det korte svar er Nej. En virksomhed kan godt arbejde efter en ISO-standard uden at blive certificeret.

For nogle virksomheder er certificeringen vigtig, fordi kunder eller myndigheder stiller krav.

For andre er den største værdi at bruge standarden som et praktisk værktøj til at skabe bedre processer, tydeligere ansvar og løbende forbedringer.

Hvilken ISO-standard skal virksomheden vælge?

Det afhænger af virksomhedens behov.

Hvis virksomheden ønsker at styrke kvaliteten, er ISO 9001 ofte det naturlige valg.

Hvis fokus er miljø og ressourceforbrug, peger det mod ISO 14001.

Hvis målet er et mere sikkert og sundt arbejdsmiljø, er ISO 45001 relevant, mens ISO 45003 understøtter arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø.

Arbejder virksomheden med fødevareproduktion, er ISO 22000 ofte et naturligt valg. Ønsker virksomheden at styrke sit beredskab og evnen til at håndtere kritiske hændelser, er ISO 22301 relevant.

Men der er rigtigt mange standarder, så det er altid vigtigt at få kortlagt virksomhedens behov, før der vælges en standard.

Mange virksomheder opnår ikke den største værdi med én enkelt standard og vælger derfor et integreret ledelsessystem, hvor flere standarder understøtter hinanden.

Hvor passer emnet ind?

Relaterede udfordringer

  • Ustabile processer og varierende kvalitet
  • Stigende krav fra kunder, myndigheder og interessenter
  • Manglende overblik over ansvar, risici og arbejdsgange
  • Flere krav til dokumentation og sporbarhed
  • Ønske om at reducere virksomhedens miljøpåvirkning
  • Behov for et mere sikkert fysisk og psykisk arbejdsmiljø
  • Manglende sammenhæng mellem virksomhedens ledelsessystemer
  • Vanskeligheder med at skabe systematiske forbedringer

Typiske symptomer

  • Fejl og reklamationer gentager sig
  • Arbejdsgange udføres forskelligt fra afdeling til afdeling
  • Dokumentation opleves som en administrativ byrde
  • Forbedringer bliver gennemført, men ikke fastholdt
  • Ledelsen mangler et fælles grundlag for opfølgning
  • Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø styres i separate systemer
  • Medarbejdere er usikre på roller, ansvar og procedurer
  • Audit og myndighedsbesøg skaber unødigt pres

Typiske konsekvenser

  • Flere fejl, reklamationer og spild
  • Øgede omkostninger og lavere effektivitet
  • Større risiko for manglende overholdelse af lov- og kundekrav
  • Lavere kundetilfredshed
  • Mere tid bruges på brandslukning end på udvikling
  • Øget belastning af ledere og medarbejdere
  • Manglende udbytte af virksomhedens ledelsessystem
  • Sværere ved at skabe løbende forbedringer og robust drift