Spring til indhold
10 spørgsmål, der leder op til workshoppen hos Møn Bolcher

10 spørgsmål, der leder op til workshoppen hos Møn Bolcher

Hvad skal der til for at skabe frihed gennem robust drift?

Mn bolcher

Allerede i uge 36 besluttede jeg at lade mine ugentlige indlæg “Ugens spørgsmål” tage udgangspunkt i de emner, vi skal arbejde med på workshoppen hos Møn Bolcher den 2. december 2026.

Det er blevet til ti spørgsmål, der hver især sætter fokus på udfordringer, mange mindre produktionsvirksomheder møder i hverdagen, og det sidste spørgsmål præsenteres på LinkedIn ugen op til workshoppen.

De ti spørgsmål kan opdeles i tre temaer:

  • Forstå virksomhedens udfordringer
  • Skab overblik over din kapacitet og flaskehalse
  • Objektivt beslutningsgrundlag og Plan B

Fælles for de tre temaer er, at de har direkte betydning for virksomhedernes daglige drift, produktivitet og evne til at håndtere det uventede.

Forstå virksomhedens udfordringer

  • Løser du de vigtigste problemer – eller de mest højlydte?
  • Mangler du tid – eller mangler du prioritering?
  • Er fejl noget i skjuler eller lærer af?

I en travl hverdag er det let at bruge tiden på de problemer, der kræver mest opmærksomhed, frem for dem, der har størst betydning for virksomheden.

Men hvis vi ikke forstår årsagerne til problemerne, risikerer vi at bruge ressourcer på at reducere symptomer frem for at løse problemet.

Derfor handler procesoptimering ikke kun om at reducere symptomer, men om at prioritere og løse de reelle problemer for at undgå, at symptomerne vender tilbage.

Skab overblik over din kapacitet og flaskehalse

  • Hvis investeringen ikke løser problemet – hvad har du så købt?
  • Var din seneste investering en succes?
  • Har du testet kapacitetsgrænsen på dit udstyr – eller stoler du blindt på din leverandør?
  • Hvad begrænser jeres kapacitet – planlægning, flaskehalse eller nedbrud?
  • Kompetencer skaber kapacitet – investerer du i dem som i dine maskiner?

Mange produktionsvirksomheder har investeret betydelige beløb i produktionsudstyr. Men hvor godt udnyttes den kapacitet, de allerede har til rådighed?

En maskines kapacitet er ikke nødvendigvis det samme som virksomhedens produktionskapacitet. Planlægning, flaskehalse, materialeflow og medarbejdernes kompetencer har alle betydning for den samlede produktivitet.

Derfor handler kapacitetsoptimering om at forstå, hvad der reelt begrænser produktionen. Forbedringer og investeringer skal skabe værdi for den samlede virksomhed – ikke kun for den enkelte proces eller maskine.

Objektivt beslutningsgrundlag og Plan B

  • Tre dages utilsigtet nedbrud – har du en plan B?
  • Er du objektiv, når du vurderer kapacitet, effektivitet og investeringer?

Beslutninger om drift, kapacitet og investeringer bygger ofte på erfaring og antagelser. Men hvor godt kender du egentlig det grundlag, du træffer dine beslutninger på?

Selv en veldrevet virksomhed kan blive udfordret af uventede hændelser. Derfor er det vigtigt både at kende virksomhedens sårbarheder og have overvejet, hvordan driften kan fortsætte, når noget ikke går som planlagt.

Robust drift handler ikke om at kunne forudse alt, men om at træffe beslutninger på et solidt grundlag og være forberedt på det uventede.

Den faglige røde tråd – fra udfordringer til robust drift

De ti spørgsmål handler om forskellige udfordringer, men de hænger tættere sammen, end man måske umiddelbart skulle tro.

Robust drift begynder med ledelsens evne til at forstå virksomhedens udfordringer, prioritere de rigtige problemer og skabe en kultur, hvor fejl bruges til læring og forbedring.

Det kræver samtidig indsigt i virksomhedens reelle kapacitet og forståelse for samspillet mellem mennesker, udstyr og processer.

Men indsigt alene skaber ikke resultater. Ledelsen skal omsætte den til klare prioriteringer, tydeligt ansvar og velbegrundede beslutninger samt sikre, at forbedringerne bliver gennemført og fastholdt i hverdagen.

Robust drift handler derfor ikke kun om effektive processer, men om ledelse, der skaber sammenhæng mellem virksomhedens mål, ressourcer og daglige drift.

Når virksomheden bliver mindre afhængig af daglig brandslukning og enkeltpersoner, får ledelsen større frihed til at arbejde med udvikling frem for konstant problemløsning.

Fra spørgsmål til handling

Den 2. december samler jeg en mindre gruppe ejerledere og beslutningstagere hos Møn Bolcher til workshoppen Robust drift i praksis.

Her tager vi udgangspunkt i de samme problemstillinger og bruger dem til faglig dialog, erfaringsudveksling og refleksion over, hvordan vi kan skabe en mere robust og effektiv drift.

Der er fortsat ledige pladser, hvis du har lyst til at deltage. Tilmeld dig her

For nogle gange begynder de største forbedringer med at stille de rigtige spørgsmål – og turde udfordre de svar, vi plejer at give.

Hvor passer emnet ind?

Relaterede udfordringer

  • De mest presserende problemer prioriteres frem for de vigtigste
  • Symptomer behandles, uden at de bagvedliggende årsager bliver løst
  • Fejl gentager sig, fordi erfaringer ikke omsættes til forbedringer
  • Investeringer i produktionsudstyr giver ikke de forventede gevinster
  • Flaskehalse, planlægning og materialeflow begrænser den samlede produktivitet
  • Medarbejdernes kompetencer udnyttes og udvikles ikke tilstrækkeligt
  • Beslutninger om kapacitet og investeringer bygger på antagelser frem for fakta
  • Virksomhedens sårbarheder er ikke identificeret, og der mangler en plan B
  • Forbedringer gennemføres, men bliver ikke fastholdt i den daglige drift
  • Driften er for afhængig af ejerlederen og enkelte nøglemedarbejdere

Typiske symptomer

  • De samme problemer dukker op igen og igen
  • Akutte problemer får mere opmærksomhed end de vigtigste
  • Fejl bliver rettet, men årsagerne bliver ikke undersøgt
  • Nye maskiner giver ikke den forventede produktivitetsforbedring
  • Produktionsudstyr står stille, mens andre processer er overbelastede
  • Planlægning og materialeflow skaber unødvendig ventetid
  • Kapacitetsproblemer forsøges løst med investeringer frem for forbedringer
  • Beslutninger træffes på baggrund af erfaring og mavefornemmelser frem for fakta
  • Uventede nedbrud fører til brandslukning og improviserede løsninger
  • Ejerlederen eller enkelte nøglemedarbejdere skal involveres, hver gang noget går galt

Typiske konsekvenser

  • Tid og ressourcer bruges på symptomer frem for at løse de reelle problemer
  • De samme fejl og driftsproblemer fortsætter med at belaste virksomheden
  • Investeringer i produktionsudstyr giver mindre værdi end forventet
  • Den eksisterende produktionskapacitet bliver ikke udnyttet optimalt
  • Flaskehalse og dårlig planlægning reducerer produktiviteten
  • Manglende kompetencer begrænser udbyttet af maskiner og udstyr
  • Beslutninger træffes på et usikkert grundlag og kan føre til fejlinvesteringer
  • Uventede nedbrud medfører produktionstab, forsinkelser og ekstraomkostninger
  • Virksomheden forbliver sårbar over for fravær og uforudsete hændelser
  • Ejerlederen bruger for meget tid på brandslukning frem for udvikling af virksomheden