Min sommerferie er nu ved at være slut, en sommerferie, der ud over tiltrængt hygge med familien, har stået på refleksion og udvikling af en række produktpakker indenfor miljøledelse og styring af den grønne omstilling i SMV-segmentet.
CSR, SDG og miljøledelse er for mange både uoverskuelig og komplekst, hvorfor jeg har ønsket at tilbyde et pakkeforløb, hvor jeg guider og styrer forløbet fra start til certificering, så du som kunde får støtte på hele rejsen og får de mange krav og forkortelser afmystificeret.
Begrebet ”Don’t boil the ocean” har været brugt indenfor virksomhedsledelse og specielt projektledelse siden mellemkrigsårene. Der er flere teorier om, hvor begrebet kommer fra, men de fleste kilder peger tilbage på den amerikanske komiker Will Rogers. I forbindelse med de allieredes problemer med at bekæmpe de tyske ubåde, foreslog han, at man skulle ”boil the ocean”, for så ville bådene komme til overfladen og være lette at udslette. Som forventet var der en del modargumenter mod dette, hvoraf ”Don’t boil the ocean” opstod.
Hvorfor tager jeg udgangspunkt i netop dette udsagn?
I både 1. og 2. verdenskrig havde de allierede udfordringer med den usynlige fjende under havets overflade. Den nødvendige teknologi til bekæmpelse af ubådene var meget ung og langt fra tilstrækkelig, hvilket ikke gjorde behovet for handling mindre; derfor resulterede det også i vildskud både i forhold til metoder og kommunikation. Selvom dette scenarie og den grønne omstilling ligger meget langt fra hinanden, er der en række fællestræk.
- Symptomerne er meget synlige, men fjenden, der skal bekæmpes, er ikke altid synlig
- Der er et behov for handling for at sikre verdensbefolkningens sikkerhed
- Løsningerne er ikke helt klar endnu, og teknologierne er under udvikling
- Der er meget fornuftig kommunikation – men også mange vildskud
- Det er begge internationale udfordringer, der ikke kender landegrænser
- Kampen kæmpes af verdenssamfundet ”i fællesskab”
- Der findes ikke en foruddefineret facitliste
Som kaptajn på et allieret krigsskib i første verdenskrig havde man kompetencer og udstyr til effektivt at bekæmpe de synlige fjender, men intet effektivt udstyr til bekæmpelse af den usynlige fjende under havets overflade. Men i stedet for at lade stå til, forsøgte man at tilpasse eksisterende kompetencer og udstyr til kravene i den nye virkelighed.
Det er en sammenlignelig situation de fleste virksomhedsledere står i, når de skal agere i den grønne omstilling. Der er styr på metoder og kompetencer, der dækker den daglige drift, men begrænsede metoder og kompetencer til at ændre driften til bæredygtig drift.
Som virksomhedsleder kan man vælge flere retninger, man kan for eksempel:
- Vælge en mere bæredygtig råvare, det kunne for eksempel være en råvare med 10% mindre CO2-aftryk. Produktet vil med stor sandsynlighed øge omkostningen på slutproduktet. Alternativt kunne man gå ind og se på produktions spild; hvis det f.eks. ligger på 15%, og det kan reduceres til 5%, vil miljøpåvirkningen være den samme, men med en økonomisk gevinst.
- Vælge at fjerne kød fra frokostordningen én gang om ugen eller reducere madspildet med 20%. I denne sammenhæng er det opsigtsvækkende at se, at op til 10% af verdens årlige totale CO2-udledning, stammer fra madspild. ”kilde ministerie for fødevare, landbrug og fiskeri – Faktaark verdens madsspild juni 2011” I Danmark spildes der ca. 280 – 300 kg fødevare per person pr år.
- Skifte mælken til kaffen ud med rismælk, havremælk eller tilsvarende, da disse har et lavere CO2-aftryk end den klassiske mælk. Eller man kan vælge at udskifte den dyre italienske kildevand på glasflasker til vand i karafler.
- Overlade fokus på den lovpligtige kildesortering af affald til medarbejderne eller tage ledelsesansvaret, og sikre korrekt kildesortering, og dermed øge andelen af genbrug.
Ovenstående er blot eksempler på nogle små justeringer i allerede eksisterende metoder, der kan gøres med eksisterende kompetencer, og dermed reducerer CO2-aftrykket omkostningsfrit eller med positiv påvirkning af bundlinjen.
Dog vil jeg anbefale, at man arbejder mere struktureret med området og får lagt det ind som en del af ledelsens fokus. Dette kan gøres ved at implementere et miljøledelsessystem som for eksempel ISO 14001:2015. Men den grønne omstilling indeholder mere end blot miljø, hvorfor jeg som fagperson anbefaler at indarbejde de resterende CSR-elementer i miljøledelsessystemet.
Sidst, men ikke mindst – ”Don’t boil the ocean”. Fokuser på de elementer du har kontrol over, brug den sunde fornuft, og dokumenter forbedringerne. Den primære vej til succes ligger i mindset, ledelse og fokus.