Certificeringer og grønne mærkningsordninger – hvad er op og ned?

Mærkning, certificering og hybrid?

Mærkninger:
Mærkninger er produktspecifikke og fortæller kunden, at varen lever op til nogle fastlagte miljøkrav. Kravene omhandler typisk kemi, energiforbrug, emballage, affald samt påvirkning gennem produktets livscyklus.
Det er altså produktet, der bliver mærket – ikke virksomheden.

Certificeringer:
En certificering er en gennemgang og godkendelse af virksomheden ud fra et fastlagt kravsæt. Her er det ikke produktet, men driften, der er i centrum. Certificeringerne vurderer din måde at arbejde og drive virksomhed på – processer, styring af miljøpåvirkninger, data, forbedringer, dokumentation og ansvar.

Hybrider:
Inden for især ESG, klima og cirkularitet findes der ordninger, som kombinerer elementer fra begge verdener:

• Hybrid uden drifts- og proceskrav:
  Her får virksomheden et label eller en vurdering, men uden at der er krav til, hvordan du driver virksomheden (f.eks. B Corp).
  Det giver stærk ekstern synlighed, men ændrer ikke nødvendigvis hverdagen.
• Hybrid med driftskrav + produktkrav:
  Her stilles der både krav til virksomhedens processer og til selve produktet (f.eks. Cradle to Cradle og ISCC).

Karakteristika og udbredelse

Jeg har i dette indlæg valgt at fokusere på en begrænset liste af certificeringer og mærkningsordninger. Der findes langt over 100 forskellige på markedet, og at lave en komplet oversigt vil hverken være praktisk muligt eller relevant for formålet med dette indlæg.

I stedet har jeg udvalgt de ordninger, som jeg oftest møder – både dem, der påvirker jeres daglige drift, og dem der primært skaber værdi ud mod kunderne. 

Typiske brancher og værdifokus

I det forrige afsnit så vi på de udvalgte certificeringer og mærkningsordninger ud fra deres karakteristika og udbredelse. Det kan være et naturligt første kriterium, når du skal vælge retning.

I praksis starter interessen dog ofte et helt andet sted. Det kan være, at en leder eller nøglemedarbejder har hørt om en ordning i deres netværk. Eller at en kunde har nævnt den som et ønske eller krav. De indgangsvinkler er gode – men de er sjældent særlig nuancerede.

For der kan være store forskelle mellem brancher, kulturer og kundetyper. Ligesom ledelser kan have meget forskellige ønsker til, hvad der skaber værdi i virksomheden.

Hvis du skal have fuld værdi af dit valg – og samtidig investere klogt i virksomhedens fremtid – bør du sikre dig, at dine kunder eller dit marked enten allerede efterspørger ordningen, eller at der er klare tendenser i branchen, som peger den vej.

Det giver sjældent mening at vælge en branchespecifik mærkning eller certificering, hvis din virksomhed ikke reelt er en del af den branche. I værste fald ender det som en ren omkostning, fordi kunderne ikke efterspørger ordningen – og så får du ingen konkurrencemæssig fordel ud af investeringen.

Nedenstående tabel kan hjælpe dig videre i næste del af udvælgelsen.

Tabel 2: Brancher og værdifokus

Kort beskrivelse af valgte certificeringer og mærkninger

ISO 9001 – Kvalitetsledelse

ISO 9001 er den mest udbredte ledelsesstandard i verden og skaber en fælles struktur for, hvordan virksomheden styrer sine processer, kvalitet og kundetilfredshed. Fokus ligger på risikostyring, klare arbejdsgange, dokumentation og løbende forbedringer.

Fordele:
ISO 9001 skaber stabil drift, forudsigelige resultater og en organisation, hvor fejl, spild og misforståelser reduceres. Standarden forbedrer kundetilfredshed og leveringssikkerhed og gør virksomheden mere moden og robust. Den giver samtidig stærk støtte til onboarding, træning og kompetencestyring.

Ulemper:
Kræver vedligeholdelse, løbende audits og et vist niveau af dokumentation. I små virksomheder kan det opleves som administration, hvis systemet ikke bygges praktisk og simpelt op. ISO 9001 giver ikke marketingværdi – effekten ligger i driften.

Udbredelse:
Meget udbredt i produktion, industri, fødevarer, logistik, service og tekniske brancher.

ISO 14001 – Miljøledelse

ISO 14001 er den mest anvendte standard for miljøledelse. Den hjælper virksomheden med at styre miljøpåvirkninger, identificere risici og sætte mål for forbedringer. Fokus ligger på energiforbrug, affald, ressourceforbrug, lovkrav og miljøeffekt i hele værdikæden.

Fordele:
Standarden skaber struktur på miljøarbejdet og sikrer, at virksomheden arbejder systematisk med reduktion af miljøpåvirkninger. Den styrker compliance, dokumentation og kundetroværdighed – og bidrager direkte til effektivisering og ressourcebesparelser.

Ulemper:
Effekten afhænger af virksomhedens interne engagement. Hvis systemet ikke forankres i driften, bliver det hurtigt et papirprojekt. Standarden har begrænset marketingværdi – effekten ligger i driften.

Udbredelse:
Meget udbredt i produktion, logistik, fødevarer, byggeri, kemi og andre miljøtunge brancher.

ISO 45001 – Arbejdsmiljøledelse

ISO 45001 er den internationale standard for arbejdsmiljøledelse og hjælper virksomheder med at skabe sikre arbejdsforhold, reducere ulykker og arbejde struktureret med risici og forebyggelse. Fokus ligger på sikkerhedskultur, APV, risikovurderinger og arbejdsprocesser.

Fordele:
Standarden styrker sikkerhed, reducerer fravær og skaber en stærkere organisation. Den giver klarhed over roller, risici og procedurer og forbedrer både drift og trivsel. Den er særlig værdifuld i medarbejdertunge virksomheder med fysisk arbejde eller maskiner.

Ulemper:
Kræver løbende opdatering af risikovurderinger og procedurer. Hvis ledelsen ikke går forrest, mister standarden hurtigt effekt. Begrænset marketingværdi – giver primært interne gevinster.

Udbredelse:
Udbredt i produktion, byggeri, industri, lager, transport og service med fysisk arbejde.

ISO 45003 – Psykisk arbejdsmiljø

ISO 45003 er den første internationale standard for psykisk arbejdsmiljø og et supplement til ISO 45001. Standarden hjælper virksomheder med at håndtere trivsel, mentale belastninger, relationer, ledelsesstil og organisatoriske forhold, der påvirker medarbejdernes psykiske helbred.

Fordele:
Skaber bedre trivsel, færre konflikter og lavere stressniveau. Styrker kultur, samarbejde og medarbejdernes engagement. Giver virksomheden en systematisk metode til at arbejde med psykisk arbejdsmiljø – ikke kun ad hoc-indsatser.

Ulemper:
Kræver ledelsesmæssig modenhed og åbenhed i organisationen. Effekten afhænger af kulturen og kan ikke implementeres som en “checkliste”. Giver ingen marketingværdi – men stor værdi i hverdagen.

Udbredelse:
Stigende udbredelse i produktion, service, administration og videnstunge virksomheder.

Cradle to Cradle (C2C)

Cradle to Cradle er en international ordning, der vurderer produkter ud fra cirkularitet, kemi, materialegenanvendelse, klima og social ansvarlighed. Fokus ligger på, at materialer skal kunne indgå i et lukket kredsløb og ikke belaste miljø eller mennesker.

Fordele:
Ordningen giver høj troværdighed, især i brancher hvor cirkularitet er en konkurrenceparameter. Den evaluering, der følger med, giver virksomhederne konkrete input til forbedringer i produktdesign og materialevalg.

Ulemper:
C2C kan være både tidskrævende og omkostningstungt, især for virksomheder med komplekse værdikæder eller mange materialetyper. Mange leverandører skal dokumentere data, og det kan trække processen ud.

Udbredelse:
Typisk brugt i emballage, kosmetik, byggematerialer og tekstil.

Hvad indgår:
Materialesundhed, genanvendelighed, produktionens energi- og vandforbrug, cirkularitet, sociale forhold samt tredjepartsverificeret dokumentation.

B Corp

B Corp er en international rating- og certificeringsmodel, hvor virksomheden vurderes på sociale, miljømæssige og etiske forhold. Ordningen er meget synlig udadtil og bruges ofte som branding i forhold til ansvarlighed og virksomhedsprofil.

Fordele:
Meget stærk markedsføringsværdi – især i service, detail og forbrugerrelaterede virksomheder. Det viser, at virksomheden arbejder ansvarligt og gennemsigtigt. Skaber desuden intern refleksion, fordi man skal gennemgå mange organisatoriske forhold i besvarelsen.

Ulemper:
Der er ingen krav til, hvordan virksomheden driver sin drift og sine processer i praksis. Det betyder, at B Corp sjældent skaber konkrete forbedringer i hverdagen eller i virksomhedens systematik. Det bygger primært på besvarelser og politikker – ikke på drift og dokumenteret effekt.

Udbredelse:
Udbredt og voksende i service, detail og lifestyle-branchen.

Hvad indgår:
Spørgerammer om miljø, arbejdsvilkår, forretningsetik, social påvirkning og governance. Dokumentation i varierende omfang, men ingen proceskrav og ingen krav om styringssystemer.

ISCC (International Sustainability & Carbon Certification)

ISCC certificerer både produkter og virksomheder med fokus på sporbarhed af biomasse, biofuel, genanvendt plast og andre alternative råvarer. Der stilles krav til både driften og produktets dokumentation.

Fordele:
Høj troværdighed – især i værdikæder hvor sporbarhed er et krav fra kunder eller lovgivning. Krav til dokumentation og massebalancestyring betyder, at virksomheden får styrket sine processer og datagrundlag.

Ulemper:
Processen kan være omfattende, især hvis virksomheden ikke i forvejen har styr på data, leverandørsporbarhed eller intern registrering. Det er ikke en ordning, man “bare lige” tager.

Udbredelse:
Plast, kemi, emballage, landbrug, energi, biobrændstoffer.

Hvad indgår:
Sporbarhed, leverandørkontrol, massebalancemodeller, dokumentation for råvaretyper, registre, audits, driftsmæssige krav, kontrol af input/output-mængder.

SBTi (Science Based Targets initiative)

SBTi handler om klimamål. Virksomheden forpligter sig til at sætte videnskabsbaserede mål for CO₂-reduktion, som ligger i tråd med Parisaftalen – og får disse mål verificeret.

Fordele:
SBTi bruges af virksomheder, der ønsker at sende et stærkt signal til kunder, investorer og markedet om, at deres klimamål er seriøse og dokumenterede. Ordningen hjælper med struktur på klimaarbejdet og på at få defineret klare reduktionsmål.

Ulemper:
SBTi ændrer ikke driften i sig selv. Den kræver en baseline, dataindsamling og et efterfølgende målprogram – men selve implementeringen af reduktionerne ligger hos virksomheden. Der er ingen krav til processer eller ledelsessystemer.

Udbredelse:
Stigende udbredelse i produktion, detail og transport – især for virksomheder med internationale kunder.

Hvad indgår:
Kortlægning af CO₂-udledning (scope 1, 2 og ofte 3), valg af reduktionsmetoder, udarbejdelse af mål, dokumentation, godkendelse fra SBTi og årlige opdateringer.

EcoVadis

EcoVadis er en vurderings- og ratingplatform, hvor virksomheder får en score på miljø, sociale forhold, etik og indkøb. Det er især udbredt som leverandørkrav i internationale værdikæder.

Fordele:
Stærkt i eksportmarkeder, hvor kunder beder om en score for at kunne sammenligne leverandører. Det er hurtigt at komme i gang med, og virksomheden får en samlet score, der er nem at kommunikere.

Ulemper:
EcoVadis ændrer sjældent driften. Vurderingen bygger primært på politikker, beskrivelser og dokumentation – ikke på reelle proceskrav eller audits. Mange oplever, at arbejdet handler om at “score højere i spørgeskemaet”.

Udbredelse:
Meget udbredt i fødevarer, energi, produktion og alle brancher med internationale kunder.

Hvad indgår:
Spørgsmål og dokumentation om miljø, klima, menneskerettigheder, arbejdsmiljø, indkøb og etik. Analyse af policy- og proceduregrundlag. Ingen krav til systematik eller forbedringer.

Mærkningsordning

I eksemplet har jeg lagt følgende ind

Salg: 5% stigning i måned 1, herefter yderligere 1% point pr måned.

Omkostninger: Her har jeg lagt 4% stigning ind første måned samt 1% point ekstra de efterfølgende måneder.

Bundlinjen påvirkes gennem hele perioden, men omkostningsstrukturen ikke er blevet tilpasset, hvorfor den øgede  omsætning kun har en relativ påvirkning på bundlinjen. 

Ud fra eksemplet vil der i måned 12 være
Omsætning  +74,00%
Omkostning +15,00% 

Certificering

I eksemplet har jeg lagt følgende ind

Salg: ½% stigning fra juli måned og frem. Det skyldes at certificeringerne ikke påvirker salget direkte.

Omkostninger: Her har jeg lagt 4% reduktion ind første måned samt ½% point ekstra de efterfølgende måneder.

Bundlinjen påvirkes gennem hele perioden, og da der arbejdes med selve omkostningsstrukturen, vil besparelsen ramme bundlinjen direkte.

Værdierne i dette eksempel er meget konservativt sat, i forhold til mine erfaringer.

Ud fra eksemplet vil der i måned 12 være
Omsætning + 7,50%
Omkostning – 9,50% 

Hybrid / kombination

I eksemplet, har jeg kombineret kriterierne fra scenarie 1 og scenarie 2, hvilket reelt betyder, at salgsvæksten er absorberet i virksomhedens drift, med meget begrænset effekt på omkostningerne.

Ud fra eksemplet vil der i måned 12 være
Omsætning + 74,00%
Omkostning +  2,75% 

Konklusion / opsummering

Når du skal vælge mellem en mærkning, en certificering eller en kombination, handler det i bund og grund om, hvad du gerne vil opnå.

Mærkninger giver synlighed og kan løfte salget, men siger intet om driften bag produktet.
Certificeringer styrker virksomhedens struktur, processer og robusthed – men de påvirker sjældent salget direkte.
Hybridløsninger kan kombinere fordelene, men kræver mere arbejde og et tydeligt formål.

Der findes ingen “one size fits all”-løsning.
Det rigtige valg afhænger af din branche, dine kunder og virksomhedens modenhed.

Vil du styrke din position i markedet, kan mærkninger være vejen.
Vil du forbedre drift, arbejdsgange og bundlinje, bør certificeringer være fundamentet.
Vil du begge dele – og har organisationen kapaciteten – kan en kombination skabe balance.

Det vigtigste er, at dit valg er bevidst, forankret og bygget op omkring det, virksomheden vil opnå – ikke det, andre gør.