Spring til indhold
Robusthed og beredskab bestyrelsen

Sæt robusthed højt på agendaen!

Robusthed bør stå lige efter sikkerhed på enhver agenda!

Det handler ikke kun om at forebygge tab. Det handler også om at stå stærkere i markedet – i dialogen med kunder og i mødet med banken. Samtidig viser de sidste ugers hændelser, at fokus på robusthed ikke længere er et valg, men må ses som værende rettidig omhu.

Læs hele blogindlægget, hvor jeg giver dig en tjekliste og viser, hvordan din virksomhed kan blive bedre rustet mod det ukendte.

Sikkerhed omkring kritisk infrastruktur

Der har nu været flere hændelser med droneoverflyvninger i Danmark. Det tolkes fra flere sider som en igangværende ”hybridkrig”, der har til formål at skabe frygt og usikkerhed via provokationer og test af Danmarks forsvar/beredskab.

Indtil nu har det primært været lufthavne, både civile og dem der huser forsvarets fly, der har været mål. En alvorlig situation, der dog endnu ikke rammer den almindelige virksomhedsdrift direkte.

Sagen kan blive en helt anden, hvis fokus ændres til industrihavne, IT-infrastruktur eller el-forsyning. Det vil ramme virksomhedsdriften – og muligheden for at afsætte varer – hårdt fra flere retninger.

Nyhedsbilledet og den øgede oprustning i Europa viser tydeligt, at de fleste nationer – også Danmark – agerer på bagkant. Om vores kritiske forsyningslinjer har en tidssvarende sikkerhed eller ej, er svært at vurdere. Men når de danske havne melder klart ud, at de er udfordret på området, kunne man måske forvente et tilsvarende niveau, for nogle af de andre kritiske områder.

Hvad kan det betyde for din virksomhed?

Om de seneste ’hybridkrigs’-aktiviteter vil vokse i antal – eller om det er det niveau, vi må forvente fremover – er umuligt at vide. Men underordnet hvad, så viser det med tydelighed at vi ser ind i en tid med:

  • Øget risiko for pludselige driftsforstyrrelser
  • Mulighed for pludselige stop eller sammenbrud i forsyningskæderne
  • Mulighed for, at vores ellers meget stabile energiforsyning, kan få udfald af kortere eller længere varighed
  • En usikkerhed på markedet, der kan indebære en reduceret købelyst og villighed til at investere

Så man må sige, at den brændende platform allerede er til stede – så at sætte fokus på virksomhedens robusthed NU, må ses som værende rettidig omhu.

Hvorfor det er vigtigt at være rustet mod det ukendte

At ruste sig mod det ukendte, giver virksomheden en langt større robusthed, da:

  • En ukendt hændelse ofte rammer dem uden en plan hårdest
    En simpel plan der løbende testes og tilpasses, halverer typisk reaktionstiden og minimerer dermed virksomhedens tab.
  • Kunder og myndigheder stiller krav
    Når kritiske aktører reagerer (fx lufthavne, havne og energiforsyninger), er det forventeligt at større kunder vil efterspørge en dokumenteret risikohåndtering, ved indgåelse af større ordre.
  • Små handlinger har stor effekt
    Det er ikke dyre investeringer i maskiner og systemer, men klare procedurer, handle- og kommunikationsplaner, der sikrer driften.
  • Du står stærkere i dialog med banker og potentielt nye kunder
    Når du er forberedt og har en plan/struktur klar, fremstår virksomheden langt mere robust i dialogen
  • Sikring af leveringsevne og eksistensberettigelse
    En plan, der ruster dig mod det ukendte, inkluderer også en beredskabsplan. Når handlemønstre er aftalt i ’fredstid’, øges både beslutningshastighed og -kvalitet – og dermed virksomhedens leveringsevne og eksistensberettigelse.

Kort sagt skal arbejdet med robusthed sammenlignes med en forsikring, da det er forberedelse til en given situation man aldrig håber opstår og måske heller aldrig kommer. Forskellen er dog, at forsikringen er ”passiv” hvor arbejdet med risikokortlægning og en beredskabsplan samtidig vil kunne løfte virksomhedens effektivitet og indtjeningsevne.

Kort tjekliste

Jeg har lavet nedenstående korte tjekliste, da den indeholder nogle af de områder vi ikke tænker så meget over i hverdagen – men potentielt kan have en indbygget risiko.

  • Hvem er vores 3 vigtigste leverandører
    • Har de gennemført en risikokortlægning og udarbejdet en beredskabsplan?
    • Hvilke lande er der i deres forsyningskæde?
    • Hvilke logistik setup har de, herunder vognmænd, havne og lufthavne?
  • Har vi alternativer til kritiske dele og energiforsyning
    • Alternativ leverandør?
    • Substituerende produkt?
    • Opbygning af ekstra lager?
    • Nødgeneratorer mv.?
  • Har vi en beredskabsplan og er der udpeget en ansvarlig person, der aktiverer den?
  • Dækker vores forsikring hybrid-events og politisk vold?
  • Er der udarbejdet et beredskabssetup og er det testet med en øvelse?

Hvis du ikke har alle elementerne klar – bør I sætte ekstra fokus på området, så I kan få styrket jeres robusthed.

Hvordan kan jeg (Proces-Konsulenten) konkret hjælpe?

Jeg kan hjælpe på to måder:

  1. Hvis du er et selskab (ApS, A/S eller anden type) – vil jeg anbefale at løfte området ind i bestyrelseslokalet, så der kommer en konkret og strategisk vinkel og efterspørgsel på området. Her vil jeg kunne indgå som bestyrelsesmedlem og sikre bestyrelsen har kompetencer på området samt et vedholdende og konsekvent fokus på området.
  2. Hvis du ikke har en bestyrelse eller ikke ønsker at udvide den – vil jeg kunne hjælpe med support, sparring og udarbejdelse af en risikokortlægning samt en beredskabsplan – så I kan øge jeres robusthed og er klar på en given ukendt trussel.

Hvorfor vælge mig til dette

  • Praktisk erfaring med kortlægning af risici samt udarbejdelse af beredskabsplaner blandt andet med udgangspunkt i ISO-standarder, ROS mv.
  • Mere end 20 års hands on erfaring med procesoptimering, turnarounds, strategisk udvikling og modning af produktionsvirksomheder samt Ledelse på alle niveauer
  • Jeg arbejder i et sprog ejerlederen forstår
  • Fokus på omkostninger og høj effekt – Det er ofte procedurer, planer og kommunikation, der fjerner størstedelen af risikoen

Tilskudsmuligheder

Der er mulighed for at søge en lang række tilskudsordninger via de lokale erhvervshuse, her er jeg prækvalificeret til de to, i denne sammenhæng mest relevante pakker, under SMV:PRO. Tilskuddene kan søges til rådgivning og hjælp i forbindelse med risikokortlægning og udarbejdelse af en beredskabsplan.

Gør din virksomhed klar til det uventede: En pakke der er dedikeret direkte til dette område. Pakken koster 100.000 DKK hvoraf 50% betales af midler fra erhvervsstyrelsen og EU.

Forretningsmæssig sparring: En pakke der er mere generaliseret omkring virksomhedsdrift mv. Pakken koster 100.000 DKK hvoraf 50% betales af midler fra erhvervsstyrelsen og EU.

Når først krisen rammer, er det for sent at lave planen

Robusthed handler om at være klar i ”fredstid” – så du kan handle hurtigt, når det ukendte rammer. Jeg kan hjælpe dig med at få styr på planen, rollerne og kommunikationen, så din virksomhed står stærkere, når det gælder.