Omnibus VIII – forenkling af miljøkrav, men først efter regningen er betalt

Den 10. december offentliggjorde EU-Kommissionen Omnibus VIII, der har til formål at forenkle dele af EU’s miljølovgivning for virksomheder – med særligt fokus på SMV’er og landbrug – og dermed styrke konkurrenceevnen.

Omnibus VIII skal nu igennem de normale EU-processer med forhandlinger i Ministerrådet, Europa-Parlamentet og de efterfølgende trilogforhandlinger, før pakken kan vedtages endeligt. Det bliver interessant at se, om processen denne gang kan gennemføres lige så hurtigt som ved Omnibus I, der førte til forenklinger af CSRD-kravene (ESG).

Målsætningen med Omnibus VIII

Omnibus VIII – formelt kendt som COM(2025) 980 final – har tre overordnede målsætninger:

• Den administrative byrde skal reduceres med mindst 25 % for alle virksomheder og 35 % for SMV’er
• EU’s miljømål skal nås på mere effektive, mindre omkostningstunge og smartere måder
• Reduktion af administrative omkostninger med omkring 1 mia. EUR årligt

Ambitionen er altså ikke at rulle miljømål tilbage, men at gøre reguleringen lettere at arbejde med i praksis.

Omnibussens fem hovedområder

Omnibus VIII består af fem hovedspor. Især punkt 3 har stor betydning for mange af de virksomheder, jeg arbejder med. Det skyldes, at de nuværende EPR-krav har medført betydelige omkostninger til registrering og rapportering – uden at skabe reel værdi for virksomhederne.

1. Forenkling af emissionskrav for industri og landbrug
   Kravene til miljøledelsessystemer og dokumentation lempes, frister forlænges, og kravet om ekstern validering bortfalder flere steder. Landbruget påvirkes særligt, da der indføres væsentlige undtagelser og forenklinger her.

2. Ophævelse af SCIP-databasen
   SCIP-databasen, som skulle indeholde oplysninger om problematiske stoffer i produkter, har i praksis vist sig at være administrativt tung og med begrænset effekt. SCIP foreslås derfor fjernet. Området forventes i stedet gradvist håndteret via det digitale produktpas og One Substance One Assessment-tilgangen i kemikalielovgivningen.

3. Forenkling af udvidet producentansvar (EPR)
   Der lægges op til færre krav om nationale repræsentanter og en mere harmoniseret tilgang på EU-niveau. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de fulde effekter først opnås, når nationale regler er tilpasset. Den egentlige hovedreform er koblet til den kommende Circular Economy Act, som forventes vedtaget i anden halvdel af 2026.

4. Lettere adgang til GEO-data
   Adgangen til geografiske miljødata forenkles, så både myndigheder og private aktører lettere kan anvende data til fx realtidsmiljøovervågning, klimarisikovurderinger og planlægning.

5. Hurtigere miljøvurderinger og tilladelser
   Der lægges op til hurtigere og mere koordinerede miljøvurderinger – især for projekter inden for:

• • Energi
  • Infrastruktur
  • Kritiske råmaterialer
  • Decarbonisering

Formålet er at reducere ventetider og usikkerhed i godkendelsesprocesserne.

Samlet vurdering

Der er i min optik tale om fornuftsbaserede forenklinger, særligt når det gælder SCIP-databasen og det udvidede producentansvar. Udfordringen er imidlertid timingen.

Mange SMV’er har allerede investeret tid og penge i at efterleve krav, som nu foreslås forenklet eller delvist afskaffet. Det minder på mange måder om Omnibus I, hvor virksomhederne tog omkostningen – men uden at opnå den forventede gevinst.

Samtidig er der ingen pauseknap denne gang. Der er ikke truffet beslutning om suspension af gældende regler, og derfor er både EU- og national lovgivning fortsat fuldt gældende, indtil nye regler er vedtaget og implementeret.

Omnibus VIII peger også frem mod yderligere forenklinger, hvilket allerede har fået miljøorganisationer som EEB (European Environmental Bureau) til at reagere. Det understreger, at balancen mellem forenkling og beskyttelsesniveau fortsat vil være genstand for politisk debat.

For virksomheder betyder det én ting:
Man kan ikke vente – men man bør navigere klogt i en periode, hvor reglerne igen er i bevægelse. Samtidig øges værdien af f.eks. ISO 14001 (miljø) gevaldigt på landbrugsområdet, da Kommissionen under forenklingerne i punkt 1 eksplicit peger på, at ISO 14001 eller EMAS allerede dækker behovet for ekstern validering.