Er din virksomhed klar til den næste krise?
I Danmark har vi generelt et stærkt beredskab, og jeg er ikke i tvivl om, at de fleste myndigheder har gode og gennemprøvede planer for både naturkatastrofer og menneskeskabte hændelser.
Men med de historier, der løbende dukker op – om måske manglende beskyttelsesrum, forsvarsudfordringer og hybridtrusler – kan man godt spørge sig selv:
”Er vi helt oppe på beatet, hvis truslen rammer os i form af hybridkrig, cyberangreb eller forstyrrelser af kritisk infrastruktur?”
Hvad siger loven?
Beredskabslovens §24, stk. 1 fastslår, at
“De enkelte ministre skal hver inden for deres område planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af større ulykker og katastrofer, herunder udarbejde beredskabsplaner.”
Til det formål bruges ROS-modellen, en Risiko- Og Sårbarhedsanalyse, der arbejder med 15 samfundsvigtige funktioner. Modellen danner grundlaget for nationale og kommunale beredskabsplaner.
De detaljerede vurderinger er naturligvis fortrolige, fordi de vedrører national sikkerhed.
Hvor står vi i dag?
Det er svært at lave en præcis status, men meget tyder på, at der i de seneste år har været størst fokus på naturskabte kriser som storme og oversvømmelser.
Når det gælder menneskeskabte kriser, er meget dækket – men områder som energiforsyning, IT, cybersikkerhed og forsvar er i højfokus lige nu, da trusselsbilledet har ændret sig markant.
Tag ansvar for din egen situation!
Myndighederne anbefaler at privatpersoner skal kunne klare sig selv i tre døgn. Det frigør ressourcer, så samfundets hjælp kan målrettes dér, hvor behovet er størst.
Der er ikke formuleret tilsvarende anbefalinger for virksomheder – men princippet er det samme. Jo bedre forberedt du er, desto hurtigere kan du handle – og desto mindre afhængig bliver du af, at andre løser krisen for dig.
Lav din egen ROS – i mini-format
Du behøver ikke være beredskabschef for at tænke i robusthed.
Ved at besvare disse spørgsmål kan du skabe et solidt overblik og styrke din virksomheds modstandskraft:
- Hvem har ansvaret for risikokortlægning og beredskab?
- Hvilke risici truer jer – fx forsyningssvigt, energi, sygdom eller ulykker?
- Har I en samlet risiko- og sårbarhedsprofil?
- Hvilke forebyggende tiltag kan gøres på hvert område?
- Hvem udgør jeres kriseledelsesteam, og hvornår aktiveres det?
- Skal der være flere lag i krisestyringen – og hvem gør hvad?
- Hvordan skaber I overblik i en krise?
- Hvordan koordinerer I opgaver og beslutninger?
- Hvordan kommunikerer I – og på hvilke kanaler?
- Hvordan opretholder I drift under en krise?
- Hvordan genopretter I normal drift bagefter?
Sørg for, at de nødvendige værktøjer findes fysisk: tavler, papir, tusser – måske endda megafoner og walkie-talkies, hvis IT svigter.
Gevinsterne – før, under og efter krisen
| Fase | Indsats | Gevinst |
|---|---|---|
| Før | Klart ansvar og risikokortlægning | Hurtigere handling, ingen tvivl om roller |
| Risiko- og sårbarhedsprofil | Overblik og prioritering | |
| Forebyggende tiltag | Mindre afhængighed og større handlefrihed | |
| Under | Kriseledelsesteam og plan | Hurtig mobilisering og tydelig ledelse |
| Kommunikationsplan | Tryghed og tillid internt og eksternt | |
| Efter | Genopretningsplan | Hurtigere tilbage i normal drift |
Der er penge at hente
Mange tænker: “Vi er for små – det giver ikke mening for os.”
Men når de små virksomheder tager ansvar for egen situation, styrker det ikke kun dem selv – men hele samfundets robusthed.
Det er lidt som at købe en forsikring – man håber aldrig at få brug for den. Men i dette tilfælde får du en positiv sidegevinst – du forbedrer driften allerede på den korte bane.
Du kan få tilskud til rådgivning via SMV:PRO-pakken “Gør din virksomhed klar til det uventede”
Opsummering
Robusthed handler ikke om frygt – men om rettidig omhu.
De virksomheder, der forbereder sig nu, står ikke bare stærkere i en krise – de bliver også mere effektive, stabile og attraktive som samarbejdspartnere.