Jørgen står ved en skillevej
Som ejerleder i den bedste alder har han i 30 år drevet og udviklet sin bearbejdningsvirksomhed. Han har en fast kundeskare, men flere produkter er ved at falde fra, fordi udviklingen har overhalet kundernes behov.
Hans børn ønsker ikke at videreføre virksomheden, og derfor overvejer Jørgen nu:
- Skal jeg fortsætte som nu og håbe setuppet holder de sidste 5 år?
- Skal jeg investere i at fremtidssikre virksomheden og skabe værdi til et kommende salg?
Mulighederne er mange – nye teknologier, nye markeder, stærkere kundesamarbejder, robuste ledelsessystemer og kompetente medarbejdere. Men hvad er det rigtige valg?
Jørgen vil gerne nyde sin tredje alder sammen med sin kone – rejse, opleve og være den bedste bedstefar – men først skal han sikre, at han får mest muligt ud af sit livsværk.
Første skridt: Produktudvikling med kunderne
Jørgen valgte at give sit livsværk en saltvandsindsprøjtning, så virksomheden kunne stå stærkere og være salgsklar om fem år.
Han begyndte med produktudvikling i samarbejde med kunderne. Sammen med en dygtig maskinoperatør udvalgte han produkter, hvor tonnagen var faldende.
- Dialogen med kunderne handlede om fremtid og udviklingssamarbejder
- Der blev sat klare rammer, som alle kunne se sig selv i
- Efter få møder lå de første opdaterede tegninger klar til test
Ikke alt blev en succes – men nok til at sikre både kundernes produkter og Jørgens fremtidige drift.
Andet skridt: Lavthængende frugter
Herefter satte Jørgen fokus på den daglige drift. Mange opgaver lå alene på hans bord – et sårbart setup, hvis han blev syg eller ønskede fri.
Sammen med en rådgiver fik han kortlagt de vigtigste opgaver: produktion, indkøb, afhentning, fakturering og betalinger.
Han valgte to betroede maskinoperatører, beskrev processer, lavede instruktioner, vurderede træningsbehov og satte tavlemøder i gang.
På et fredagsmøde over lidt mad sagde han klart:
- “Vi gør virksomheden mere robust.”
- “Jeg vil gøre driften mindre afhængig af mig.”
Medarbejderne bakkede op – og rejsen mod en mere robust virksomhed var i gang.
Tredje skridt: Procesoptimering
Efter at medarbejderne blev inddraget, begyndte idéerne til forbedringer at flyde.
Jørgen havde i årevis investeret i nyt udstyr – men sjældent arbejdet med at udnytte det eksisterende bedre. Her lå et stort potentiale.
Med hjælp fra erhvervshuset og ekstern rådgivning fik Jørgen:
- Kortlagt flow fra indkøb til levering
- Identificeret flaskehalse og problemområder
- Overblik over maskinstand og vedligehold
- Inspiration til smartere indretning
Erfaring viser, at potentialet ofte ligger på 30-40% i effektivitet – og det så Jørgen nu i sin egen virksomhed.
Fjerde skridt: Nye teknologier
Sideløbende begyndte Jørgen at kigge på fremtiden: kunne nye teknologier skabe nye muligheder?
Et messebesøg med en maskinoperatør blev en øjenåbner – især 3D-print.
De vendte hjem med:
- Nye idéer til effektivisering af eksisterende produkter
- Aftaler med leverandører
- Inspiration til at teste nye forretningsområder
Med rådgiverens hjælp blev der lagt en strategi for de næste 3-5 år, hvor nye teknologier skulle spille en central rolle.
Femte skridt: Ledelsesstandarder og kompetencer
Til sidst samlede Jørgen trådene i et ledelsessystem, så gevinsterne fra alle tiltag kunne fastholdes.
På et erhvervshus-arrangement blev han opmærksom på, at underleverandører til forsvarsindustrien skal være ISO 9001-certificerede. Det blev en øjenåbner for ham.
Sammen med sin rådgiver kortlagde han:
- Hvilke mål virksomheden havde
- Hvilke standarder og kundekrav der skulle indgå i ledelsessystemet
- Hvilke kompetencer, roller og løsninger der var brug for
For en virksomhed af Jørgens størrelse gav det ikke mening at ansætte en fuldtids kvalitetschef. I stedet blev der valgt en fleksibel rådgiverløsning på få dage pr. måned – nok til at sikre kvalitet, udvikling og overblik uden at drukne i papirarbejde.
Konklusion: Fra skillevej til fremtid
På fem trin har Jørgen – en ejerleder i den bedste alder – arbejdet målrettet med at gøre sin virksomhed mere robust, effektiv og salgsklar.
Han har sat fokus på:
- Produktudvikling med kunderne
- Involvering af medarbejdere
- Procesoptimering og effektivisering
- Nye teknologier som 3D-print
- Ledelsesstandarder og kompetenceudvikling
Alt sammen med ét mål: at sikre, at hans livsværk kan videreføres og skabe værdi – også efter at han selv har trukket sig tilbage.
Historien om Jørgen er fiktiv, men baseret på mine erfaringer fra virkeligheden. Står du samme sted som Jørgen – med et livsværk, du gerne vil sikre? Så kan jeg hjælpe dig med at skabe overblik, robusthed og konkrete løsninger, der styrker din virksomhed både nu og på længere sigt.