Spring til indhold
Påbud til stor dansk bank omkring kreditvurdering og ESG

ESG-rapporten er ikke død

ESG bliver nu et krav i bankernes kreditvurdering – også for SMV’er

Den 9. september modtog en stor dansk bank et påbud fra Finanstilsynet. Sagen handler om, hvordan banker og realkreditinstitutter vurderer og styrer kreditrisici hos erhvervskunder – herunder ESG-risici (miljø, sociale forhold og ledelse).

Mange SMV’er tænker måske: “Det gælder jo kun de store virksomheder.” Men realiteten er en anden nu, for i juni blev lovforslag L193 vedtaget og indgår nu i lov om finansiel virksomhed, jvf lov 712 af 20/06/2025. Loven kræver, at banker og realkreditinstitutter indarbejder ESG-risici i både deres kreditvurderinger og forretningsstrategier. – Reglerne gælder også SMV’er.

Konsekvensen er klar:

  • Alle virksomheder, der ønsker kredit, vil fremover blive mødt af forventninger til ESG-rapportering – på et niveau, der matcher virksomhedens størrelse og branche.
  • Påbuddet til banken viser tydeligt, at lovgivningen på området ikke blot er teori – den bliver håndhævet.

Og det er kun begyndelsen.

Mit råd til SMV’er:

Kom i gang med ESG-arbejdet nu. Det styrker ikke kun markedsværdi og omdømme, men sikrer også, at du står stærkt i dialogen med banker og realkreditinstitutter, hvor ESG fremover bliver et ufravigeligt krav.

Det er fortsat ukendt hvor omfangsrig en dokumentation, den enkelte virksomhed skal have, for at leve op til kravene. Derfor anbefaler jeg at bruge EU’s frivillige standard, da den vil indeholde alle de krav man må forvente at møde, uden at gøre området unødigt komplekst

Læs påbuddet i sin helhed her

Vil du stå stærkt i dialogen med banken? Så er EU’s frivillige standard et godt sted at starte.